Hele følelsesregisteret

Dagen har været fyldt med hele følelsesregisteret. Helt oppe og dybt nede. Jeg har smilet, grinet og grædt. I morges stod den mest på at tude. Camilla skal konfirmeres i dag og jeg har siden min transplantation været så sikker på at jeg ville blive klar til denne dag, men denne sidste voldsomme afstødning, har taget luften fuldstændig af ballonen og gjort at jeg har været sendt til tælling. Det har været svært for mig ikke at skulle være der og fejre hende - vi har talt om de to pigers konfirmation siden de blev født, men der er ting som jeg bare ikke er herre over, men må acceptere at valget er truffet for mig. Det betød så meget for mig at Henrik sendte et billede af Camilla til mig, så jeg kunne se hende inden kirken og hun var så smuk. Nu glæder jeg mig til mor kommer i morgen med billeder, sange, menukort etc, så jeg kommer lidt med.

Jeg har så glædet mig over at mine fremskridt er så store at der bliver måbet omkring mig. På to dage er mit CRP-tal faldet fra en infektion på 83 til 13. Min ilt er sat ned til 5 idag, så jeg er så langt nede at jeg kan klare mig hjemme i forhold til ilt ihvertfald. Jeg har kunne tage et lille brusebad selv - siddende og jeg har kunne gå en tur frem og tilbage på gangen - godt nok med rystende ben fordi de er så afkræftet, men det er jo en fantastisk start.

Gitte har været og mundre mig lidt op. Det var rigtig sødt af hende at tænke på mig, selvom jeg ved at hun har meget at se til hjemme. Det bliver nok også helt rart når jeg forlader øen og de kan få lidt ro i livet igen :-).

Sidst på eftermiddagen gik jeg på visit ved Annette og vi er lige gode til at snakke begge to så tiden fløj bare afsted og vi spiste aftensmad sammen og hyggede skønt. Hun er et af de dejligste mennesker jeg kender og jeg er så glad for at vi har fået muligheden for at være sammen herover. Det er en værdifuld gave, som jeg bære i mit hjerte.

Dagens positive: Dagens fremskrift har givet mig troen på at jeg snart kan komme hjem tilbage. Den har ellers været meget langt væk for mig, men fortsætter jeg sådan så måske til weekenden. Jeg savner Assens og mit liv.