torsdag den 19. maj 2011

Fremgang igen

Jeg kunne mærke allerede fra morgenstunden at jeg var i bedring. Ikke det vilde, men stadigvæk fremgang. Jeg kunne gå på toilettet uden at det føltes som om jeg havde løbet en marathon. Stadig med åndenød, men i mindre grad.

Omkring middag blev jeg enig med mig selv om at prøve at komme i bad på den anden side af gangen. Jeg lagde ud med at gå med 3 l ilt, men faldt til under 80 i iltning, så ændret vi til 6 l og jeg slæbte mig over de 80. Vi blev enige om at jeg prøvede at tage badet selv og så kunne jeg ringe efter hjælp. Misionen lykkes og det var en skøn følelse og jeg var meget meget træt, men velfornøjet da jeg kom tilbage i min seng.

Jeg er startet op med at lære at tage mit antibiotika selv idag. Det er nødvendigt hvis jeg fortsat får det den 29. til konfirmationen for jeg kan ligesom ikke køre til OUH tre gange den dag. Det er gået rigtig fint og det skulle ikke give problemer. Mandag skal vi så finde ud af hvor jeg kan få skiftet mit venflon i armen, for det har det med ikke at holde så længe af gangen.

Jeg fik styr på det sidte omkring lokalerne i dag, så nu tror jeg at det er ved at hjælpe. Mette har styr på Frederikke, Britta er så sød at hjælpe med blomsterne og Kristine har også lovet at komme og hjælpe med borddækning om lørdagen. Så jeg tror det hele falder på plads. Ellers har jeg lidt haft stor tude dag. Jeg synes det er svært at være her, når jeg så gerne ville være tæt på planlægningen, i stedet for at stå på sidelinjen. Jeg prøver at fortælle mig selv at det er vigtigere at samle kræfter og være der på dagen, men det lykkes ikke helt idag.

Dagens postive: Jeg er kommet til at tænke på at når jeg har alle de ture ned af bakke, så har jeg det jo bare som før transplantationen og sådan i dag bedre for jeg har kunne bade selv. Når jeg så tillægger alle de gode dage jeg har haft, så kommer jeg ud med et plus på kontoen. Uanset hvad der sker i fremtiden så har jeg vundet og gjort ting jeg ikke kunne før. Bare en tanke......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar