lørdag den 7. maj 2011

Hyggelørdag

Jeg kan godt mærke at min krop er mere træt i dag end i går, men det er der vel ikke noget at sige til. Jeg fik brugt min pepfløjte godt i morges for jeg kunne mærke at der være noget slim, som jeg bare skulle have op. Det kom det også, men det kostede en omgang opkastning. Det betyder ikke noget, når det bare kom op og ikke fik lavet rod i mine lunger.

Formiddagen kom til at stå på shopping igen. Jeg fandt de sødeste sandaler, som kunne passe til konfirmationen, men de var ikke i min størrelse så mor vil prøve at køre til Glamsbjerg mandag og se om jeg kan få dem der. Vi fik fundet undertøj som kunne passe til Frederikke konfirmationskjole og jeg fik fundet en selvsiddende BH. Jeg kan ikke have en almindelig på på grund af mine ar, men jeg fandt en som kan sidde uden strop om livet.

Sidst men ikke mindst fandt jeg tøj til konfirmation. Et dejligt sæt som er behageligt at have på og som ikke stramme nogen steder. Det er så rart at kunne sætte flueben ved de forskellige ting. Jeg har også fået bordplanen med mål, så jeg kan begynde at få styr på dugene og vi kan snart starte med at lave bordplan med Christian og Jette.

Frederikke har haft besøg at Louise og jeg har nydt at høre deres pludren, grinen og hyggen. Det gør mig så glad at høre deres glæde. Louises besøg gav ekstrabonus for Suzette kikkede lige ind og sagde hej. Vi fik rigtig grinet og idag fik vi sat sammenligning med bryster og hundeøre eftersom vi arbejdede i BH'er. Det er humor og jeg elsker selveroni.

Sabrina har farvet mine bryn og Jeanette og jeg havde aftalt at vi skulle farve mit hår i dag, men jeg havde brug for at ligge lidt ned efter middag så vi tager det i morgen tidlig. Så vi tog hyggen med frokost med Carsten og Jeanette og så en "morfar" til mig bagefter. Jeg får så meget omsorg og det er helt overvældende.

Mor lavede gammeldaws grydekylling med det hele til aften. Det havde jeg ønsket mig, når jeg kom hjem og jeg tror at de på Riget tror at deres vægt er gået i stykker, når jeg er tilbage med alt det jeg har spist denne weekend.

Dagens største glæde komme fra en bemærkning fra Frederikke. Da hun sagde at hun følte at hun havde fået hendes "gamle" mor igen. Det fik tårene til at stå op i øjnene på mig at se hendes glæde og mærke hendes kram over at mor er tilbage.

Dagens positive: Toilettet på Riget er højere end vores hjemme. Det er ikke noget jeg har tænkt over mens jeg har været indlagt, men fordi mine benmuskler er så afkræftet har jeg ikke muskler til stille og rolig at sætte mig. Jeg har klukket af grin hvergang, når benene gav efter og jeg ramte sædet med et brag. Ved brug af støtte fra siderne kunne jeg med fælles arm og benkræfter komme op igen. I dag kunne jeg mærke fremgangen i mine ben for der var lidt mere styring. Hvem siger at shopping ikke er sundt - gåturen op og ned af Østergade har gjort underværker :-).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar