Så meget glæde

Første dag som udskrevet er gået og dagen er bare fløjet afsted. Mor kom fra morgenstunden med frisk brød og så kørte hun mig til lægen, så jeg kunne få undersøgt om jeg kunne få taget mine blodprøver, der på torsdag, så jeg ikke skal helt på OUH. Det var ikke noget problem, og jeg fik tid inden kl. 9, så alt er i skønneste orden. Det er dejligt at jeg fremover kommer til at slippe for alle de turer til Odense.

Bagefter kørte vi til fysioterapien. Jeg måtte lige ind og sige hej til de dejlige mennesker. De har været savnet for jeg har jo været vant til at komme der flere gange om ugen og jeg havde sådan glædet mig til at vise at jeg kunne gå. Som bonus kom Pia også ud fra behandling så vi kunne få sagt hej og vi aftalte at vi skulle prøve at se om hun kunne komme fordi torsdag, hvis jeg kommer hjem fra Riget onsdag. Hun har været så sød og har bagt hjemmebagte knækbrød til mig og dem glæder jeg mig helt vild til at smage.

Sabrina have fri til at skrive projekt idag og Ann Dorthe var så sød at komme forbi og hjælpe hende, for jeg kan jo kun bruge min almene viden, hvor Ann Dorthe har det faglige fra uddannelse. Det bliver spændende når hun skal op i næste uge.

Samtidig med kikkede Tanja og hende mor ind. Med sig havde de et træ til mig. Et livets træ. Jeg synes det er den mest smukke tanke, at vi skal plante træet og det skal vokse sammen med mig og min dejlige familie.

Jeg fik hvilet lidt i løbet af eftermiddagen og på et tidspunkt bankede det på døren. Jeg kaldte på Palle men han var ikke i nærheden, så uden og tænke mig om hoppede jeg ud af senge og ville hurtigt stående tage bukser på - det var ikke den store succes for jeg glemte at mine ben ikke er stærke nok til at stå på et ben, så jeg tog den ind i reolen og på gulvet. Ti hi det må have set sjovt. Så jeg nåede meget forpustet til døren, meget underholdt af mig selv. Det var Marianne fra fysioterapien, der kom forbi med de smukkeste blomster fra dem på Skelvej, og så sad jeg bare det og lignede noget der var løgn efter mit styrt :-). Hvor er det bare sødt af dem at tænke på mig. Jeg skal også have ringet til kommunen og talt med dem om min genoptræning. Planen bliver sendt fra Riget i næste uge og alt andet end alt lade mig forsætte ved Marianne vil være vanvittige for hun kender mig og har fuldt mig i hele forløbet. Hun har været med på vejen ned og jeg vil gerne have hende med på vej op.

Sidst på eftermiddagen kom Martin forbi og sagde hej, og mens han var her kom Mette og Rune. Det er overvældende, hvor søde alle er mod os. Senere kom Peder fordi efter havde været i Tyskland og han havde også tænkt på os selv om han skulle have så meget med selv og havde købt vandflasker til mig så jeg har til at tage med når jeg kører så jeg undgår bakterier.

Jeg synes at jeg er lidt mere forpustet om morgen og så bliver jeg bedre op af dagen. Jeg ved ikke om det skyldes at der sidder lidt slim, som jeg så får op når jeg får brugt min pep-fløjte og begynder at bevæge mig, men jeg tror det er det. Mor mente at jeg var blevet lidt gul under øjnene og hun plejer at have ret, så mine levertal stiger, men jeg må se blodprøver på torsdag. Jeg er meget opmærksom på at få hvilet og passe min krop og lytte, så jeg ikke misbruger min system for meget og det giver bagslag.

Dagens positive: Ord er vist ikke nødvendige. Bare at se på hvordan min dag har været og jeg føler at jeg svæver omgivet af de dejligste, kærligste mennesker der findes. Hvor er jeg heldig og hver dag er en gave med muligheder jeg ikke har haft i meget meget lang tid.