lørdag den 30. april 2011

Fremgang

Det ene af mine forbud blev ophævet. Forbudet om at komme i bad. Det var som at blive født på ny at komme under bruseren og mærke vandet og få håret vasket. Den har stået på sengevask siden mit sidste bad tirsdag aften, men mit hår var uden for beskrivelse. Så gjorde det ikke noget at jeg igen skulle have hjælp til badet, bare det at blive vasket opvejet det hele. Mit sidste forbud er at jeg ikke må træne, men vi håber på at jeg er så klar at jeg kan prøve mandag.

Det er først nu det egentlig går op for mig hvor afkræftet og hvor voldsom afstødning jeg har haft. Det er jo også derfor at jeg har fået de forbud fordi alle mine kræfter skulle bruges på at kæmpe mig tilbage. Dagene har kostet rigtig meget i muskler opdagede jeg i dag. Jeg tabte noget på gulvet og blev enig med mig selv at det kunne jeg da godt samle op så jeg ikke skulle ringe. Ud på gulvet, men det lå lidt langt inde under sengen, så jeg gik i huk, og fik samlet op, men mine ben kunne ikke bære at blive rejst. Jeg kunne ikke nå alarmen, så jeg måtte skubbe mig på rumpen hen til en stol, men jeg kunne stadig ikke komme op. Med alt hvad jeg havde i mig fik jeg via en stol og et bord hejst mig op, så det hele sortnede. Hvad kan jeg så lære af det :-). Der bliver et stort genoptræningsprojekt foran mig - stort og langt.

Min iltning er bedre idag så nu er jeg nede af 18 l til 13. Jeg glæder mig hvergang den får lidt ned, jo længere ned så tættere kommer jeg på at komme hjem.

Dagens positive: Der var en der gav kage i afdelingen og jeg kunne spise et lille stykke og det smagte dejligt. Skønt at begynde at spise igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar