Jeg er meget træt og meget rørt over dagen i dag. Fra kl. 8.30 i morges til sidst på eftermiddagen har jeg haft besøg. Det ene besøg har afløst det andet og telefonen har ringet og her til aftenstid trillede en lille glædes tåre over at alt den omsorg der møder mig. Tak for besøget til Tina, Suzette, Steffie og hendes mor, Britta og Gitte.
Pia ringede og hun havde besluttet at ville lave hendes fantastiske tunmousse til mig næste fredag og så ville hun og Suzette komme ind og hygge. Mums jeg glæder mig allerede.
Jeg har måtte have lidt luft for min frustration over afdelingen i dag. Jeg talte med dem i morges omkring 7.30, om de kunne tage mig i bad, som det første. Jeg får jo medicin fra omkring 9-9.30 og det tage en time til 1½ og så cykler jeg. Derefter er det nødvendigt at få hvilet hvis jeg skal kunne spise og mellem 14-14.30 skal jeg i træningslokalet til styrketræning. Jeg fik lovning at det kunne fint lade sig gøre - jeg tror kl. var næste 12.30, da jeg fik et bad. Det er bare ikke godt nok. Jeg har fuld forståelse for travlhed og akut ting, men jeg har ikke forståelse for at der ikke kan gives en melding tilbage på at det bliver udsat. For mig er en aftale en aftale ellers gives der besked - det har noget med gensidig respekt at gøre. Omvendt er der 2 timer fra jeg fik lovning på 2 min og til jeg få min medicin, så der skulle vel have været en chance. Det gør mig også frustreret at det går ud af min træning at jeg ikke får tingene fordel for det betyder at jeg kan yde mindre end jeg ellers ville. Nå. Jeg fik luft og så er det ude af verden og jeg har fortalt hvad jeg mener.
Dagens positive: Britta var så sød at have en saks med da hun kom, så jeg har fået pandehår igen. Jeg blev bare så glad og følte mig knapt så kikset med mit kæmpe måneansigt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar