Så kom den store dag endelig. Jeg er nået buffen ved egen hjælp og rystende ben, men jeg kom derud. Først på dagen med ilt og hertil aften har jeg taget turen uden ilt. Det er af stor betydning både fordi det åbner muligheden for at jeg kan komme hjem uden ilt og det ved jeg vil betyde meget for Frederikke. For hende er ilten, med til at bringen angsten tilbage i hende liv.
Det passede så perfekt at Jan kom op i afdelingen fra ambulatoriet, netop som jeg var i min sejrsrus i en stol. Det er som altid en fornøjelse at hilse på ham og jeg bliver så glad når jeg høre om at det han får ud af livet og han forstår at live livet helt. Kort efter kom Gitte og jeg blev sat i kørestol om kom lidt med på udflugt til forhallen og den dejlig rejemad. Hun og Frank er ved at være klar til at skal ned til "vores" hotel i Tyrkiet, hvor vi mødte hinanden for lidt over 2 år siden. Vi har en aftale om at vi på et tidspunkt, når jeg kan skal have en tur derned alle sammen og denne gang skal Palle med også.
Mit røngten var fint i dag, men jeg er blevet sat op i blodtryksmedicin for det er blevet lidt højt. Jeg har fået en god reducering i Medrol til 25 mg. Jeg er også snart ved at eksplodere i hovedet og jeg har den størte tyrenakke. I mine blodprøver kan de se at de såkaldte B-celler stort set ikke er eksterende i mit blod. Det sammenholdt med den immundæmpende medicin gør at mit immunsystem er ikke eksterende. Det er helt væk og så er der jo ikke noget at sige til at jeg ikke kan tåle noget.
Jeg har sagt at jeg er klar til at komme hjem og det bliver vurderet på torsdag, når der er resultat fra CT-scanningen.
Dagens positive: Jeg går :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar