Mor og Palle blev indtil over middag og så kørte de mod Fyn og fik hentet Frederikke i Odense, så hun kunne komme hjem og slappe lidt af inden hun starter arbejde i morgen. Det har været dejligt at de har været her, men det har været godt at de ikke var kommet tidligere på ugen for der havde jeg ikke kræfter til så meget besøg.
Jeg fik taget blodprøver i morges og mine CRP tal er snart helt nede og jeg fik taget nogen målinger i min plasma, som viste at jeg var nået over niveau, så jeg ikke skal have min antibiotika. Det betragter jeg som noget meget positivt i min helbredelse.
Jeg synes også det går bedre med at komme på toilettet. Jeg bliver forsat voldsom forpustet men jeg er hurtigere til at finde pusten igen. Mit mål er at jeg skal kunne gå fra min seng og ud til buffen ellers kan jeg godt glemme alt om at komme hjem for så vil jeg ikke kunne fungere. Det er vigtigt at have mål for mål er indbegrebet af troen på at det lykkes.
Jeg har bedt om at få en fysioterapeuten til at kikke forbi i morgen for med den reduktion jeg har fået på lungerne, så skal jeg lige have målt at jeg blæser rigtigt i min pepfløjte. Samtidig vil jeg gerne have lidt øvelser at lave i sengen for mine ben ryster under mig når jeg forsøger at gå.
Dagens positive: Jeg kan mærke at livsglæden er ved at vende tilbage igen. Selvom jeg godt er klar over at der er bjerge foran mig som jeg skal bestige, men det kommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar