Så er jeg tilbage på den stue, hvor jeg startede for 3 uger siden. De har været så søde at flytte mig alene denne weekend, så vi kan få lidt familietid sammen alene. Frederikke kommer med denne gang og jeg glæder mig helt vild til at se hende for sidste gang var den 30. juli - det har været længe. Jeg håber ikke hun bliver alt for forskrækket for jeg ser noget anderledes ud end på det tidspunkt. Samtidig har jeg ilt og det er en af de ting hun hader meget.
Til stuegang fik vi talt om den specielle scanning der er blevet lavet. Det er første gang den type er blevet anvendt og det lader til at det viser noget som vi kan prøve at arbejde videre med. Jeg har været meget heldig at det hele lige er faldet sammen med at det skulle afprøves og at de har valgt at afprøve på mig. Scanningen viste at jeg mangler blodgennemstrømning i min øverste højre lunge, så lungeklappen ikke fungere. De kan ikke se om det skyldes at der sidder en blodprop der, så for en sikkerheds skyld er jeg blevet startet op med Maravan. Jeg skal scannes mandag for at checke for blodpropper i benene, men der forventer vi ikke at finde noget. Lægerne ved forsat ikke om det er svampen, der kan være en medvirkende årsag til billede i lungen, så der behandles på begge fronter. Den sidste mulighed som næste ikke er til at tænke til ende er at det er en kronisk skade der er sket. Der vil ikke være tale om en kronisk afstødning, men det gøre ikke skaden mere oprettelig.
Min hjerne deler sig to veje i øjeblikket. Den ene bliver ved med at fortælle mig det hele nok skal blive godt igen og jeg nok skal komme tilbage - jeg er bare lidt langsommer. Jeg bliver både vred og ked af det og havde jeg haft kræfterne havde jeg stampet i gulvet. Der er så meget jeg skal nå, men når jeg så tænker videre så har jeg jo stadig chancen og jeg har fået mine lunger, så hvad piver jeg endelig over for jeg kommer til at tænke på alle dem der venter på at få den chance jeg har fået. I den anden del er følelsen af en snigende angsten.
Dagens positive: Der er to idag. Klasselotteriet synes lige at jeg skulle have en lille gevinst igen, så jeg må se at komme ovenpå så jeg kan komme ud et smut med dankortet. Den anden var at Else var forbi med en kasse filur i fra Peder og Ann Dorthe - lige som de sidste var gået til da strømmen gik i fryserne, så jeg glæder mig til at komme hjem til mine ynglings filuris. Det var rigtig sødt af dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar