Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes og mene om min situation. Tankerne skal vist lige bruge lidt tid til at finde på plads de rigtige steder i mit hoved. Det jeg kan få ud af at de arbejder med at hvad der kom først hønen eller ægget. De ved vist ikke om det er svampen der giver problemer i mit væv eller mit væv der giver problemer den anden vej rundt. De holder en ekstra møde i morgen med folkene fra CT scanningen for at se på billederne på en nye måde og så håber de ud fra det at det måske giver lidt klarhed.
Jeg har spurgt om jeg har kroniske skader, men det kan de ikke give svar på endnu. Det var så mange ting der skulle bundfælde sig efter stuegang, så jeg ser frem til stuegang i morgen, hvor jeg har nået at haft tid til at tænke lidt. Jeg skal være ærlig at tanken om, hvorvidt at jeg har trukket nitten, har krydset min tanke i dag. Det med ikke sagt at jeg har givet op - langt fra, men jeg tror ikke at der er noget underligt i det. Jeg er blevet enig med mig selv om at det er okay og at give plads til den slags tanker og give mig selv lov til at fælle en tåre. Uvisheden om hvad vej det hele kommer til at gå er det værste. Hvis jeg bare viste om jeg skulle forholde mig til det ene eller andet.
Der bliver ikke nogen weekend på Fyn i denne omgang som jeg havde håbet lidt på. Det bliver vist tidligst en gang i næste uge, hvis alt går som det skal og sådan må det jo være. Jeg kunne ikke drømme om ikke at følge de anbefalinger jeg få.
Jeg blev sendt på vægten i dag og jeg ligger 7 kg under hvad jeg vejede da jeg blev transplanteret. Jeg var ellers kommet op i vægt, men det er helt væk. Jeg prøver virkelig, men jeg har bare ingen appetit og maden smager ikke af noget og mine smagsløg er ikke eksisterende. Jeg synes lige at jeg er blevet færdig med at spise og så kommer de igen.
Dagens positive: Jeg talte med dem fra Rigets biblioteket for jeg vil så gerne læse Camilla Läckbergs Fyrmesteren. Desværre var den udlånt, men de lovede at holde øje med den når den kom ind. Det var igår og i dag stod de med den i døren. Hvilken service, så jeg glæder mig til at komme i gang med at læse.
Bettina er tilbage på riget til udredning for venteliste til ny lever. Hun var sød lige at kikke forbi ved mig og med sig havde hun en engel til mig. Den er så sød og den har jeg meget stor brug for som min situation er. Tusind tusind tak til dig omsorg og overskud til at tænke på mig <3
Ih, hvor jeg føler med dig. Jeg kan sagtens forstå, at du spekulerer, og andet ville vel også være underligt. Jeg håber inderligt, at du ikke (som du selv siger) har trukket en nitte, og x fingre for at der snart må komme lidt fremgang til dig.
SvarSletTak for dine tanke og omsorg.
SvarSletKnus Tina