Jeg kan ikke lade være med at ligge og tænke på hvor rigt et menneske jeg er. Rig på dejlige mennesker omkring mig. Tænk at være så heldig, at mit hjerte og sind fyldes op med glæde på den måde. Alt det på trods af at jeg selv ofte må bede dem omkring mig bære over mig, når hukommelse svigter og jeg glemmer og er helt blant på ting jeg har fået fortalt. Alligevel er I der bare, men så meget glæde.
Denne weeekend har stået i overraskelsentegn. Først i går med Jens og Charnette og så i dag, gik døren pludselig op og der stod Britta, Kristine og mor. De havde sørme også taget den lange lange tur til Riget. Jeg tror at jeg må have set meget sjov ud i ansigtet. Så jeg tog en beslutning om at det måtte bære eller briste, men vi fandt en kørestol og iltpumpe og kørte i Cafe'en. Det kan ikke beskrives hvor skønt det var at komme udenfor stuen. Det har jeg jo ikke være i 2 uger andet når jeg er blevet kørt ned i sengen til røngten. Det var så dejligt at komme ud og sidde omkring et bord og hyggesnakke og være lidt væk fra "sygehuset". Midt i det hele kom Gitte og Frank også fordi og de havde taget nyplukkede tomater fra egen have med og de smukkeste blomster fra haven. De er ved at gøre klar til en uge sydpå på det hotel, hvor vi mødte hinanden. Jeg kunne nu godt have tænkt mig en tur med, men det skal nok komme. Det gik også bedre at komme ud end jeg havde forventet, så det er en sejre på vejen.
Jeg har været omkring cykel igen idag og det er bare meget høje tid at jeg får noget mere luft til at træne for det begynder at knibe med at have kræfter i benene til at rejse mig ved egen kræft.
Den er hukommelse har også lavet noget værre rod omkring min træning i Assens. Jeg kom i tanke om i går morges at jeg fuldstændig har gemt at aflyse min tid i morgen tidligt. Det er bare ikke okay, da en anden ville kunne få glæde af den og jeg blev så gal på mig selv for det er bare ikke godt nok. Jeg har sat uret så jeg kan få ringet i morgen tidlig og undskyldt mange gange.
Dagens positive: Burde omdøbes til weeekendens positive. Jeg ligger her meget træt og meget glad og føler mig så rig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar