Der er faldet lidt mere ro over mig idag, selvom jeg godt ved at der forud venter mange op og nedture. Det ville være mærkeligt andet, men jeg har følt magteløsheden mindre udtalt idag. Jeg tror også det har hjulpet at jeg allerede idag blev knyttet til en fysioterapeut og fik talt med hende om mine mål. Jeg ønsker min træning sammensat så jeg bygger op og ikke kun vedligeholder kroppen, så hun vil komme hverdag og hjælpe mig i forhold til cykling og så har jeg fået håndvægte, bolde til at arbejde med fingerkrafterne, bold til træning af inderlår samt elestikker til benene. Jeg kan mærke det hjælper mig i hovedet at finde noget at rette fokus på - en kamp jeg kan forholde mig til at udkæmpe og nogle små delmål som jeg kan vinde. Jeg har brug for at finde mine sejre og parkere det nederlag jeg har lidt.
Jeg tror det handler om for mig at forsøge at bruge et minimum af resurser på det som jeg ikke kan ændre. Omvendt er jeg heller ikke så naiv at tror at det er bare er noget jeg gør i et smuptag. Det bliver en lang og hård proces at acceptere at drømmene brast.
Jeg har det godt med at give mig selv lov til at græde, når jeg mærker at det er det jeg har brug for. Jeg tror at der er nød til at være plads til alle dele hvis jeg skal blive hel på den anden side. Jeg kunne mærke at det var godt for mig at få lov til at græde da Charnette var her i dag. Det at sige højt at jeg synes det er så uretfærdigt den korte tid jeg har fået. Jeg har det godt med at være hudløsærlig om hvad der går gennem mit hoved.
Dagens positive: Jeg kan mærke at det bliver godt for mig socialt at være kommet til Odense omvendt savner jeg Riget på den måde at forstå at jeg har været der så meget at det nærmest er hjemme og jeg holder så meget af personalet. Jeg er nu sikker på at det nok skal blive godt her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar