Jeg fik den største glædelige overraskelse i dag. Jeg fik besøg af Jens og Charnette. Tænk at de besluttede at køre helt herover, da Charnette havde fri kl. 15 for at være et par timer sammen med mig. Det er helt overvældende og jeg blev så rørt. Det var dejligt at se dem og få snakket sammen selvom det var en skam at jeg lige var blevet flyttet fra min enestue, så det hele blev lidt mere klemt. Jeg havde dog helt dårlig samvittighed over den lange tur.
Ellers har dagen ikke helt forløbet som jeg havde planlagt. Mit blodtryk ligger lidt højt og det samme gør pulsen, det har bevirket at jeg har følt kroppen lidt mere mat end i går. Planlægningen omkring mit bad har desværre gjort at jeg ikke har været på cykel i dag fordi badet blev ved med at blive udsat og jeg kunne ikke træne og så lige efter have kræfter til badet. Det var hen af eftermiddagen inden det lykkes og så kom flytning af stue og min krop synes at vejen til cykel var højere end Himalaya, så det er blevet til øvelser i sengen. Benene er bare så afkræftet. Jeg kan mærke at det at få dem ud af senge begynder at volde problemer, så der skal ske noget meget meget snart. Jeg har et lille håb om måske torsdag, men det kan godt være at jeg er for super optimist.
Jeg er blevet lagt på stue med den seneste transplanteret på Riget. Det viser sig at vi lå sammen til udredning for 1½ år siden. Hun kunne huske mig, men det er ikke altid min hukommelse er så samarbejdsvillig. Problemet med at ingen af os er opgående er at der bliver meget hurtigt fyldt på vores små stuer. Jeg tror dog at hun er en af dem der ret hurtigt kommer hjem, så det er dejligt når tingene kører som det skal. Det er jo det, som det handler om, at komme tilbage ud og leve livet.
Dagens positive: Mit skønne dejlige besøg. Jeg blev bare så glad og ligger og smiler ved tanken, mens maven stadig er helt fyldt op af en meget stor Summerbird flødebolle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar