fredag den 12. august 2011

På cykel

Ovenpå en rigtig træls nat med masser af uro og meget lidt søvn og jeg haft den vildeste optur. Jeg kunne mærke det allerede fra morgenstuenden at jeg har flyttet mig med mange skridt i den rigtige retning. Det er fortsat svært for mig at gå, men jeg besluttede at gøre forsøget at nå kondicyklen uden for min stue. Det blev til et pitstop på badeværelset og så på cyklen. Tror det eller ej - jeg fik cyklet 5 min. Det skal dog siges at havde været en almindelig cykel med to hjul, så havde jeg nok vældet i mit tempo, men jeg fik brugt mine ben og kom i gang. Senere på eftermiddagen tog jeg en tur mere, sammen med mine øvelser for benene i sengen.

Jeg har ventet på dette øjeblik hvor jeg selv kunne komme til at gøre en indflydelse på min helbredelse og mit ønske om at komme hjem. Det er så dejligt og jeg begynder at tro på at der måske kan være en chance sidst i næste uge. Det store mængde binyrebark jeg få begynder virkelig at gøre sin indvirkning og de har så også den positive bevirkning at der tager smerterne fra min gigt, så det nyder jeg også.

Jeg har kedet mig lidt i dag - endnu et tegn på at det går bedre, så det kan godt gå hen og blive en lang weekend.

Dagens positive: Behøver jeg at sige mere end : FREMGANG

2 kommentarer:

  1. Fremgang, fremgang og fremgang - fedt Tina :-) - er der ikke nye transplanterede på Riget, som du kan hjælpe igang med din fantastiske positive indstilling - og cykle cykle cykle - du vil bare videre Tina - så fedt - go' weekend.

    SvarSlet
  2. Tusind tak for dine opmundrene ord. Det er så dejligt når tingene begynder at vende til det bedre :-).

    Knus

    SvarSlet