tirsdag den 2. august 2011

Lidt fremgang

Kurven er blevet vendt og jeg har det lidt bedre idag. Jeg har bedre kunne snakke uden at miste pusten helt. Det er dejligt at kunne være i senge uden at kæmpe med at få luft for jeg var ved at gå i panik igår.

Dagen har været rolig og mine største bedrifter er at komme på toilettet. Min venflon stoppede med at virke da jeg skulle have medicin. Der kom en fra anæstesi og det eneste sted hun kunne lægge en ny var på indersiden af mit håndled og jeg skulle hilse og sige at det er et meget ømt sted. Jeg kunne faktisk ikke bruge armen. Hun mente at det måske kunne være en ide at når jeg var i narkose i morgen, at forsøge at få lagt en et andet sted. Grund skulle være at årerne er lettere at have med at gøre når jeg sover. Afdelingen mente dog at løbet er kørt omkring mine åre, så der blev bestilt en operationsstue til mig så jeg kunne få lagt en "long line" - lyder som noget fra skibsfart :-). Det svare til et CVK i halsen, men bliver bare indsat i armen og jeg vil kunne komme hjem med den, hvilket jeg ikke kan med et CVK, da der er risiko for at forbløde hvis man er uheldig og får en revet ud.

Det gik fint med at få lagt min long line. Selvfølgelig kan jeg mærke den men det er bedre end den anden jeg havde.

Gitte kom forbi efter arbejde og vi har fået os vane med at skulle have is. Det er jo også lige vejret til det. Lige nu nyder jeg smagen af nyplukket tomater, som hun havde med fra deres have. Mums det smager fantastisk.

Dagens positive: Da jeg var på operationsgangen fik jeg den sødeste lille bamseisbjørn, som jeg kunne tage med hjem til Frederikke. Jeg synes det var rigtig sødt og de ville sende hende en tanke.

1 kommentar:

  1. Kære Tina
    Tænker Meget på dig/jer..
    Krydser alt for at de MEGET snart får styr på dig !!
    Tænker er du ikke lidt langsom ?
    Du har godt nok været længe om at læse Havfruen. må da ikke håbe du skal i gang med jordens søjler , for så har du da til flere år ...
    Knus
    Bettina S

    SvarSlet