Det er en fornøjelse at kunne ligge i senge uden at blive forpustet. Jeg nyder at kunne trække vejret igen uden kvælningsfornemmelse. Det tyder på at det begynder at virke. Mine røngtenbilleder ser stadig ikke så gode ud, men på den anden side har jeg også været hårdt ramt så der bliver vel af naturlige årsager nød til at gå en rum tid før det bliver bedre.
Jeg svinger lidt op og ned i ilt. I nat har jeg kunne nøjes med 2½ liter, men til morgen var min saturation faldet så jeg måtte på 4 liter. Jeg falder fortsat meget når jeg forsøger at gå på toilettet, men jeg har valgt selv at gøre det i dag i stedet for at blive kørt på bækkenstolen. Det er det eneste jeg kommer ud af sengen, så der venter mig en lang og hård vej tilbage i genoptræning og jeg var ellers lige så stolt over alle de muskler jeg havde fået.
Det kniber stadig meget med appetitten, men de har været søde til at lade mig være og ikke tvinge mig til at spise. Jeg skal jo nok selv få styr på det og det andet medføre bare at jeg kaster op og så er det ikke noget værd.
Ligenu er mor og Palle på vej over til mig. Det bliver dejligt at de kommer og nu har jeg også luft til at snakke med dem.
Tak for jeres søde kommentar de foregående dage. Af en eller anden årsag kan jeg ikke besvare dem hvor de er skrevet :-(. P.S. Bettina, jeg er færdig med Havfruen. Det blev jeg før transplantation sammen med Jordens Søjler :-). Ups.
Dagens positive: Jeg har fået en ny bedste ven - min long line. Den er fantastisk som den sidder der i armen. Jeg får alt min medicin igennem den og der bliver også trukket blodprøver. Jeg skal ikke spekulere om det holder eller hvor den evige kamp om at finde et nyt sted til en venflon. Det er så skønt og det giver lys i tilværelsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar