tirsdag den 30. august 2011

ILT

Lige nu ligger jeg og slå mave. Pyha hvor har jeg spist meget i dag. Startende med morgenmad. Midt på formiddagen kom Lena og hun havde taget kaffe og brunsviger med. Det var bare så hyggeligt. Hun er et dejligt menneske at være sammen med. Så nåede jeg frokost, hvor jeg fik min egen bestilling af bolle med kylling og bacon. Til aften havde mor lavet madpakke til mig med fiskefilet og mors hjemmelavede frikadeller på rugbrød. Av min mave. Så nu må jeg da snart tage på i stedet for at tabe mig.

På cyklen nåede jeg 10 min i dag og 4,5 km. Tilgengæld fik jeg træningsforbud i eftermiddags med styrketræning for at kroppen kunne komme sig. Fysioterapeuten mente at min krop blev for overbelastet og jeg kunne også godt mærke at jeg var træt i hele kroppen og benene var som gummi, men jeg tror det var godt hun sagde det for ellers var jeg fortsat.

Lars var forbi efter Pias bisættelse. Det var dejligt at han kunne møde op. Jeg havde tænkt så meget på hende og Leif mens det stod på for jeg ville så gerne have været med, men det var jo ligesom ikke fysisk muligt for mig at deltage. Jeg kan stadig ikke forstå at hun ikke er mere.

Dagens positive: Det her burde have skrives med ekstra stor skrift. Jeg har smidt ilten her i eftermiddag når jeg ligger. Det er stadig helt uvirkeligt at jeg er nået dertil på så kort tid. Noget som lægerne ikke engang ville love mig, at jeg kunne komme så lang. Det er FANTASTISK og jeg kunne næste ikke vente til mor, Palle og Frederikke kom og viste at jeg ikke havde ilten i næsen. Det kan da godt være at jeg blive nød til at have den på igen hvis vejret er fugtigt, men pyt jeg kan også uden. Første STORE skridt er taget i kampen tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar