Tilbageskridt

Efter jeg havde skrevet i går fik jeg lidt slim i halsen, da jeg fik det op var der frisk blod i. Jeg ved ikke hvor det kom fra og vi blev enige om at se tiden af om det fortsatte. Der har ikke været noget i dag, men jeg har været meget skidt. Den sygeplejeske der skulle lukke mit vindue i går aftes fik ikke lukket det helt, så jeg er blevet kold i løbet af natten og har haft mange problemer med at trække vejret i dag og er begyndt at hoste igen. Det er en skam for jeg bliver hele tiden slået tilbage og det er svært at komme fremad.

Jeg føler dagene går stærkt fordi jeg bruger så mange timer på at sove og samle kræfter til bad og til at spise. Jeg kan godt mærke at når jeg har besøg vil jeg gerne have at andre taler - utroligt at det skulle komme ud af min mund - men det hænger sammen med at det kræver meget at tale men samtidig nyder jeg også at høre om verden udenfor. Min verden er begrænset til stuen og så hver anden dag i baderummet. Det er ved at være længe siden jeg har haft overskud til at kunne komme ned i forhallen. På den anden side er det måske meget godt for der er større mulighed for at fange en infektion.

Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg vil tale med lægerne om på mandag og tage imod tilbudet om at tale med en psykolog. Jeg har nogen tanker jeg skal have vendt og jeg tror det er bedst at de bliver vendt sammen med en der ikke er involveret i mig på nogen måder. Der er lige nogen kasser, som jeg ikke rigtig kan finde plads til, måske har det noget med trætheden at gøre, at overskueligheden bliver mindre.

Dagens positive: Henrik havde været til møde i København og han kikkede ind på vej tilbage. Han gjorde afdelingen glad for han spurgte om der var noget han skulle tage med. Det mente jeg ikke, men efter jeg havde lagt på, kom en lyst til kanelsnegl. Så jeg nåede at fange ham igen og jeg spiste den hele. Det er noget der flytter i kostregnskabet - særlig når der var champignoner til aften. Det var rart lige at få snakket lidt og jeg tænkte på det sidst at han var her også. Min indlæggelse giver muligheden for kvalitetstid, som der ellers ikke er plads til i en fortravlet hverdag.