Tilbage igen.

Efter et par gode dage er jeg tilbage igen hvor jeg bare sover. Jeg fik lige morgenmad og så sov jeg til at jeg skulle træne kl.11., hvor de også meddelte at jeg kunne komme i bad omkring kl. 14 og der var mange skrevet på. Jeg sagde at det var okay bare jeg kom i bad. Så sov jeg videre ind til kl. 14, hvor meddelelse kom om at de alligevel ikke havde tid til at bade mig. Jeg gik lige i det røde felt og spurgte hvorvidt der slet ikke havde været nogen i bad på afdelingen idag. Jeg fik svaret jo men det var patienter der kunne selv. Hallo. Står der idiot på ryggen af mig. Jeg ved godt hvor svage de forskellige patienter er og hvis alle er så selvhjulpende, hvad har de så travlt med. Jeg bliver så vred for mit immunsystem er så svagt og de bare ser stort på renligheden omkring mig er bare ikke godt nok. Jeg tager det op i morgen for det er altså mit helbred det handler om.

Det hjalp på mit humør at jeg fik besøg af Liselotte. Det er længe siden jeg har set hende - ja det var faktisk i min gode periode, hvor jeg kunne gå omkring og jeg var på familiehuset. Jeg fik grædt lidt og vi talte om da det er en god ide at jeg får noget psykologhjælp. Jeg er hende dybt taknemmelig over hvad hun har gjort for vores familie og når jeg tænker på hvor langt vi er nået på rejsen fra jeg var til første samtale i min bekymring for Frederikke. Jeg har fået så mange værktøjer til at bruge, så hun kommer hel ud af alt det her. Liselotte kan være rigtig stolt af hende selv og hendes faglighed.

Mor og Frederikke havde fået talt rigtig godt sammen igår, hvor Frederikke blandt andet havde sagt at hun ikke kunne forstå at jeg kunne blive ved med at kæmpe og havde det været hende og hun havde været så syg i så lang tid ville hun havde givet op. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at Frederikke behøver bare at kikke sig selv i spejlet, så ved hun hvorfor jeg kæmper. Et barn skal have en mor i opvæksten og jeg vil gøre alt for at hun får det og jeg få hende hjulpet på vej. På den anden side glemmer hun de kampe hun klare hver eneste dag og stadig stå oprejst.

Dagens positive: Det kan godt være at jeg nogengange kan frusteres over det kommunale system i alt det her, men med til historien er også hvor fantastiske de har været i forhold til Frederikke. De har virkelig taget hånd om hende så hun har en chance for at få en god landing. Det kan da kun glæde.