Min søndag blev ikke som jeg havde håbet på og det skyldes i høj grad en forfærdelig nat. Jeg synes ellers at jeg plejer at være rimelig tolerant, men ud på morgen havde jeg svært ved at finde den følelse frem. Der var kommet en dame ind på afdelingen i går og hun har råbt hele natten. Jeg ved godt at det skyldes at hun er syg, men efter en nat hvor hun ikke har lavet andet end at råbe hjælp og bande over at hun ikke kunne få luft, kunne jeg ikke lade være med at tænke at hvis hun havde så svært ved at få luft var det måske bedre at bruge krafterne på at trække vejret i stedet for at råbe. Jeg har ikke selv kunne brøle sådan, når jeg har været rigtig skidt. Så da jeg skulle på toilettet i morges kunne jeg godt mærke, at nattens manglende søvn havde sat sine spor og jeg godt kunne opgive min orlov til Assens. Jeg græd mine bitre tårer og synes ikke det var fair, den høje pris jeg kom til at betale. Jeg ved godt, at hun ikke kan gøre for det, men jeg havde sådan glædet mig.
Jeg glæder mig så over min dejlige familie for da jeg ikke kunne komme til flæskestegen, så kom flæskestegen til mig. Mor har lavet det hele og kom sammen med Palle og Frederikke og en varmekasse med flæskesteg med det hele. Det var fantastisk som situationen var og jeg er heldig at jeg har dem i mit liv.
Dagens positive: Jeg kan ikke undlade at være lidt stolt af mig selv for jeg lyttede til min krop og fornuft. Det er ikke det jeg normalt er så god til, men det lykkes at lade fornuften sejre og jeg tror at det bliver det rigtige i det lange løb, selvom det var svært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar