tirsdag den 6. september 2011

Hjemmehjælp

Det har været en forholdsvis rolig dag i dag. Jeg har været lidt træt selv om jeg har sovet godt i nat, så jeg fik en time på øjet i først på morgen inden min medicin.

Til stuegang fik vi aftalt at jeg bliver overflyttet til Riget den 12. fordi jeg allerede skal være der den 13. kl. 8.00. Endvidere blev det aftalt at det blev taget hul på planlægningen omkring hjemmehjælp og hjælpemidler til når jeg skal hjem på et tidspunkt. Jeg har det godt med at det kommer på plads, så jeg ikke skal være indlagt længere end højst nødvendigt. Nu må vi se hvad de siger og jeg kan forestille mig at de skal omkring hjemme og finde ud af hvordan jeg kan komme ind og ud af huset og andre praktiske ting. For jeg skal desværre have hjælp til det hele. Jeg håber dog at det kun bliver en periode og jeg ser allerede frem til når den dag komme hvor jeg kan sige noget af hjælpen fra. Jeg har nok desværre været lidt for hurtig til at sige at jeg ikke ville have hjælp om aftenen. Palle er jo begyndt og rejse igen og det lader til at der bliver temmelig meget af det, så det skal jeg lige have lavet om på hjælpen om aftenen. Hvis alt går efter planen bliver jeg udskrevet fra Riget næste torsdag og der er han ikke hjemme. Så jeg må bare håbe at det hele kommer til at fungere optimalt fra starten ellers er jeg på den. Det kan selvfølgelig være at det løses sig selv hvis svampen ikke er væk og jeg skal tilbage på OUH igen.

Jeg har haft besøg af fysioterapeutstuderne i dag. De var ikke længe om at finde mig og jeg har samme holdning om i når jeg trænede i Assens, at jeg kan hjælpe med noget i forhold til deres uddannelse, så står jeg til rådighed. Jeg synes det er dejligt at de også få den vinkel med omkring lungesygdomme for det er et område der desværre viser sig at blive større og større. Træningen er vejen frem. De var med mens jeg cyklede i dag og vi har aftalt at den ene kommer og træninger med mig i morgen tidlig.

Jeg har fået bestilt Sushi til Jeanette og mig i morgen eftermiddag og jeg glæder mig sådan til at vi skal hygge og smavse.

Dagens positive: Jeg har kaffe i koppet og lagt mig godt til rette og glæder mig til en gang fodbold i fjernsynet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar