Forkælelse

Jeg var meget træt her til formiddag igen og jeg har fået aftalt med lægen at jeg skal prøve at tage ilten på igen om natten, da det måske er det der gør at kroppen ikke får hvilet det den skal. Det er da et forsøg værd. Selv om mine led var som bly først på dagen, så fik jeg lavet en test med "fyserne" hvor det måler efter en skala fra 1-5 (mener jeg) efter hvor mange muskler jeg har i benene og hvor meget modsat jeg kan presse imod. Det var helt sjovt at prøve og vi aftalte at kommer jeg tilbage senere så kunne vi prøve at følge op på det og se om jeg udvikler mig. Efterfølgende tog vi cykleturen, så jeg havde det træningsmæssige på plads.

Til middag kom Pia og Suzette med den dejligste tunmousse, som jeg har glædet mig til som et lille barn.

Jeg spiste som jeg ikke har gjort længe - og min mave klukkede også senere da jeg var oppe og stå. De havde endda taget Rosevin med, men jeg er desværre ikke nået til noget med alkohol endnu.

Vi kom til at talte om, hvorvidt mine tanker flyver noget rundt til andre for i går var det en kanelsnegl og i dag kom Pia med to bøger af  Sara Blædel, som jeg lige har talt med mor om at jeg ville begynde at læse. Senere kom Charnette og med havde hun cupkage, som jeg har talte meget om at jeg gerne ville prøve at smage. Ingen af tingene har jeg nævnte for nogen af dem, så det er lidt pussigt og der er mere mellem himmel og jord.

Der har rigtig været dømt tøsehygge på stuen i dag og det gør at jeg føler mig så levende og tænker på at selv om tingene kan se sorte ud, så kan vi jo stadig være os sammen og grine og pjatte og samtidig vende de dybere ting i tilværelsen. Jeg kom bare til at tænke på efterfølgend hvor hurtigt at min egen ringe formåen bliver hverdag for mig, for jeg skulle på toilettet på et tidspunkt, hvor jeg synes selv det går vældigt men da jeg kom til at tænke på Pias ansigtsudtryk bagefter, så tror jeg endelig at hun var rystet over hvor dårlig er jeg. Det ses jo ikke når jeg er i sengen.

Arno og Dorthe var også forbi i løbet af eftermiddagen så der var fuld hus på den lille stue. Det var rigtig sødt af dem at kikke forbi og sige hej. De var kede af at de ikke var kommet før men de viste ikke at det var så galt fat med mig. Jeg tror slet ikke mor har tænkt på at ringe rundt for der har været så meget både omkring mig men også Frederikke.

Til aften kom min dejlige mand og det var meningen at vi ville spise aftensmad sammen, men min mave var ligesom færdig, så vi kørte i forhallen lidt, så vi kunne snakke mens Palle fik lidt at spise. Det blev ikke så længe for min krop var træt og havde bedst af at ligge. Palle fortalte at de havde været med bækkenstolen, men ikke toiletforhøjning, så jeg ved ikke om de vil køre mig frem og tilbage i den, når jeg skal i bad, for i dagens løb er jeg nød til at have den ved sengen for jeg kan ikke selv gå så langt. De ville ikke komme og kikke på resten før jeg kommer hjem. Jeg må være ærlig og sige at jeg er så bange for at der skal blive indkøringsproblemer for jeg er 100% afhængig af andre mennesker, men på den anden side er jeg også bare nød til at overlade det til dem og bedømme hvordan det kan løses og hvordan vi få fragtet mig på badeværelse. Jeg håber bare ikke at min hjemsendelse bliver udsat fordi tingene ikke er afklaret. Nå den tid den sorg. Jeg har jo ikke fået lov at komme hjem endnu.

Dagens positive: Charnette havde talt med Marianne og hun er nogen specielle evner. Hun havde sagt at Charnette ikke skulle bekymre sig for det var noget jeg skulle igennem og der var noget jeg skulle lære. Det er underligt at jeg har flere gange haft samme tanke. Det er som om at jeg skulle hele vejen rundt og tage lærepenge med hele tiden. Jeg skulle også have først nej til transplantation og så ja. Jeg skulle igennem tre turer til Riget inden det lykkes og jeg var så tæt på at lungerne var kommet for sent. Nu prøver jeg at det livstruende er fjernet for en tid, men erstattet af udsigten til livet i en seng. Jeg tror ikke der findes en direkte vej til mig og det tror jeg faktisk godt at jeg kan finde noget positivt i.