Efter en god nats søvn, fortsat ingen feber, så er jeg tilbage på cyklen. Jeg kunne godt mærke, at det har kostet, at jeg ikke har kunne træne i 4 dage og jeg kunne heller ikke cykle så langt i dag, men jeg holdt mig på cyklen i 10 min. Det giver en fantastisk følelse at få udviklingen vendt igen.
Jeg er ikke i tvivl om at det er min redning at jeg er indlagt og der bliver reageret så hurtigt over for feber og forhøjede CRP-tal, så det ikke når at sætte sig til lungebetændelse. Mine bakterietal er faldet fra 33 i går til 9 i dag, og det hænger jo rigtig godt sammen med at jeg selv kan mærke at jeg er tilbage igen.
Jeg har været til scanning for knogleskørhed i dag og det gik godt som jeg havde forventet. Jeg er en af dem der aldrig har prøvet at brække noget og mit forløbig resultat var da også at jeg lå i normal området. Hun forklarede at der var et øvre og et nedre normal område og jeg lå i det nedre. Så det er jo dejligt at få at vide at jeg er normal (smil).
Jeg fik besøg af den tidligere formand for lungeforeningen på Fyn. Det var en meget glædelig overraskelse. Han havde dog svært ved at kende mig med mit måneansigt, men det skal han nu ikke være ked af - jeg bliver fortsat forskrækket når jeg ser mig selv i spejlet og spekulerer over hvor jeg selv er henne i det ballonhoved. Jeg har skrevet det før, men jeg ligner altså når børn tegner - stort hoved og tændstik arme og ben.
Vi talt omkring det jeg havde skrevet om det grænseoverskridende i at få et bad af en mand og Peter Willemar mente at det ville have været nøjagtigt det samme for ham, hvis en mand skulle bade ham. Sådan havde jeg slet ikke tænkt det.
Dagens positive: Det har været godt at komme tilbage på sporet og få sæt en stopper for tab af muskler. Jeg har dog besluttet knapt at lægge så hård ud igen, men bygge lidt mere stille og roligt på. Jeg håber derved at undgå at blive så modtagelig overfor ny sygdom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar