Svingninger

Jeg kan stadig forundres over hvordan jeg kan svinge i tilstand. I går synes jeg at tingene gik fremad og i dag er jeg bombet tilbage. Langt tilbage. Jeg kunne mærke det allerede ved min første tur på toilettet. Jeg kunne næste ikke genvinde pusten. Palle kom med kaffe og morgenbrød og jeg var nød til at sættes op i ilt for at kunne spise og jeg var meget stakåndet. Da Palle skulle til at køre fik jeg ham til at hjælpe mig på toilettet med mit dropstativ og som prikken over i, ville min mave ikke hvad jeg ville. Så havde det ikke været så tragisk komisk var det til at tude over. Vi skal være væk fra hinanden i 14 dage og vi blev tvunget til at sige farvel til hinanden med mig placeret på et toilet. Yndigt og hvad jeg dog byder den mand.

Efterfølgende blev jeg bare dårlig. Jeg hyperventilerede og sveden drev af mig og jeg kunne ikke få luft og kroppen ville ikke rejse sig. Jeg blev nød til at ringe efter hjælp og med hjælp fra to blev jeg næsten båret over i en bækkenstol og hjulpet over i seng. Det var slut med egen toilet besøg i dag. Jeg har fået en bækkenstol ved min seng og jeg har det rigtig godt med det for det andet kan ikke lade sig gøre.

Der var faldet lidt mere ro over mig da mor kom og hun havde taget slagterens gode leverpostej med og det dejligt brød fra bageren. Det var dejligt lige at få sagt farvel til hende inden hun tager til Tyrkiet og hun trænger sådan til at få ferie og komme lidt væk fra alt det hele her og slappe af. Jeg er så glad for at hun har valgt at gøre det.

Sidste på formiddagen fik jeg et dejligt besøg af Jan. Han var på gennemfart over Fyn på vej til Næstved, hvor han skulle passe børnebørn. Det er skønt at se hvor godt han har det her et år efter transplantationen. Jeg nyder succeshistorierne og jeg nyder at høre om alt det der kan lade sig gøre og at livet bliver levet fuldt ud. Det må glæde den donor der kan se og glædes over den forskel han/hun har gjort.

Jeg har sovet det meste af eftermiddagen og håber nu på en bedre dag i morgen.

Dagens positive: Jan havde tænkt en fantastisk tanke til mig. Han havde en lille minitommelstok med til at måle mine små fremskridt som samlet skal give de store. Det varme med troen på at der er lidt der kan lykkes, når nu ikke lægerne tror på mig.