Stor tudedag.

Jeg fik taget stingene igår fra mine dræn. Det var dejligt for det er et skridt i den rigtige retning at de er væk. Jeg har fået en god nat søvn og det har hjulpet at jeg har fået lov til at flytte min ene vanddrivende fra om aftenen til om morgenen, så jeg ikke skal løber 4-5 gang hver nat.

I dag har været stor tude dag. Startende allerede under træning, hvor jeg synes det var så fortvivlende at jeg pludselig mistede luften for et godt ord, når jeg nu har kunne meget mere. Jeg kunne ikke omsætte mine tilbageskridt og jeg synes at mine lunger, bare er så uheldige. Lægen sagde at de har ramt min lunge da jeg var til BAL så det bløder lidt derned. Der er forsat vand og mine baktier kan de ikke få styr på selv om de bruger det rigtige antibiotika. Inderste inde ved jeg godt at jeg er et pjathoved for det er kun et spørgsmål tid så går jeg fremad igen, men idag vil jeg have lov til at tude.

Endelig er det lidt tosset for hvis jeg ser bort fra min rørstrømhed, så har dagen været så dejligt. Jeg har fået en dejlig snak med Pia og hun tog herfra med den bedste, bedste besked i hele verden. Jan Erik var så sød at kikke ind til mig på 15. Det er fantastisk rigtig at få sat ansigt på facebookvenner og det hjalp på humøret at se han havde det så godt.

Jeg nåede lige at få en lille lur og så kom Britta, Svend og Mette. Det kan ikke beskrives hvor meget det glæder mig at de har taget hele den lange vej over til mig. Det var så dejligt at se dem igen og de hentede aftensmad til mig så jeg igen er heldig at undgå sygehuskost. Jeg er altså meget forkælet.

Dagens positive: Jeg er så heldig med alle de dejlige mennesker jeg omgiver mig med. Jeg er dybt taknemmelig