Prednisolon

Jeg har problemer med at holde maden i mig. Både aftensmaden i går og morgenmaden i dag kom op igen og det er ikke kommer den ene vej kommer den anden. Den slags viser sig på vægten, så da jeg trådte på i morges var der tabt 3 kg siden mandag. Fordelen er at jeg har været så god til at holde min vægt forinden, så der er nok at tage af. Feberen kommer og går fortsat og ilten er ændret fra ingen til til 4 l. Jeg taber pusten bare ved at gå fra min seng til toilettet.

Lægerne er ikke tilfreds med mig og det synes at det går den forkerte vej. Det kan jeg jo ikke være uenige med dem i så jeg har haft en lang og intens drøftelse med den ene overlæge i dag, fordi jeg synes at det ligesom er dem der har glemt at lave forarbejdet. Jeg er jo ikke kommet her bagefter og sagt alt det jeg ikke tåle, men jeg har netop påpeget vigtigheden af at min behandling ikke var afhængig af prednisolon for ellers skulle jeg ikke havde haft lungerne. Jeg kan godt se at jeg rammer rent når jeg siger det for de er godt klar over at der er et problem. Røngen i dag viste et slør på lungerne og de symtomer jeg har tyder på at jeg er ved at afstøde. De er bange for at lade mig gå weekend i møde uden af jeg starter op med 40 mg prednisolon. Jeg har sagt at det ikke er en holdbar situation og at de er nød til at finde en løsning i medicinen, men omvendt kan jeg heller ikke spille hasard med mit liv så jeg har indvilliget i at tage 40 mg i dag, lørdag og søndag. Så ser vi billederne og blodprøverne mandag og jeg trapper ud igen. Jeg har sagt til dem at jeg ikke vil hjem på prednisolon og så trappe ud hjemme hvis jeg bliver ligeså dårlig igen. Løsningen skal findes inden jeg forlader Riget.

Jeg tror desværre at de i mit tilfælde lidt har lukket øjnene og valgt at krydse fingre for at går den så går den. Men jeg kan se mig selv i spejlet og sige at jeg ikke har spillet med en skjult dagsorden for at få mine lunger og det har jeg det rigtig godt med. Jeg tror også på at det nok skal komme en løsning, men jeg er nok bare lidt længere under vejs.

Mie kom her til eftermiddag og vi har haft nogle rigtig dejlige timer sammen, og talt om alle de gange jeg skal herover. Det ender med at dem jeg kender på Djævleøen, når at blive træt af alle mine besøg, da næste år frem i tiden, men jeg glæder mig sådan.

Dagens positive: manden i mit liv komme i morges. Hvor er det dejligt efter alle vores år sammen at jeg stadig kan få hjertebanken, når han træder ind af døren. Jeg er verdens heldigste kvinde med verdens dejligste mand.