Sejr

De er nu så omsorgsfulde her på Riget. I går aftes kom de med popcorn. Det var lige sagen for en som mig som er startet prednisolon og konstant ligner en fugleunge. Så på trods af chokolademoussen til aftensmaden gled det ned med velbehag :-).

Jeg har nydt endnu en nat alene på stuen og jeg har fået sovet rigtig mange timer. Weekendens program sidder stadig i kroppen, men det var det hele værd.

Til stuegang blev vi enige om at fjerne Cell-cept fordi jeg er langtidsdækket af immundæmpende medicin fra mine behandlinger før transplantationen. Jeg håber så, at det viser sig på mine CRP-tal og at jeg fremover undgår feber. Endvidere starter jeg nedtrapning af prednisolon, så jeg idag er på 20 mg. Tilgengæld er jeg sat op i Sandimmun, men hvad bare det hjælper, så gør det ikke så meget hvor stor dosen er. Efter planen skal jeg til BAL næste tirsdag, men der er lukket ned inden påske for planlagte, men lægerne tør ikke udsætte mig som jeg har haft det, så jeg kommer til alligevel på tirsdag som akut.

Der er fortsat bakterier i mine lunger, og det er svære at få styr på. Lægerne vurderer at de kan komme til at give problemer, hvis de ikke få dem slået ned, så jeg har fået ændret i min antibiotika behandling. Både i styrke og i dose.

Jeg har været til holdtræning i dag og jeg har været på kondicykel og har kørt 2 km. Jeg tror jeg havde samme udtryk som den rytter som vandt cykelløbet i går, da han krydsede målstregen. Det er de små sejre, der går det hele værd. Alle kampene giver mening, når tingene lykkes.

Lige nu ligger jeg i min seng og se på to smukke smukke buketter som jeg har fået sendt i dag. Det gør mig så glad og smilet kan ikke undgår at komme frem, ved noget så dejligt. Jeg er et heldigt menneske.

Dagen positive: Dagen har stået i sejrens tegn, både med cykelturen, men også fordi jeg har taget bad selv stående og fået tørret mig og kommet i tøjet - helt selv. Dog har jeg stadig hårvasken tilgode, men det kommer. Rom blev ikke bygget på en dag.