søndag den 10. april 2011

Søndagshygge

De er simpelthen så søde her på Riget. I går aftes efter Palle var kørt kom de ind og spurgte hvor han var. Jeg sagde at han var kørt og det blev de kede af fordi de havde talt om at han kunne have overnattet ved mig, når der nu ikke var ret mange på afdelingen. Det synes jeg var meget betænktsom af dem. Palle og jeg blev dog enige om at han ikke skulle køre tilbage til Riget, men tanken kan glæde mig længe.

Jeg har nydt at have enestue hele weekenden. Det har betydet en meget mere sammenhængende søvn, og det kan mærkes i hele kroppen. Det har også hjulpet at vi har flyttet mine vanddrivende piller så jeg ikke skal op så mange gange om natten. Dog vågner jeg fortsat omkring kl. 4:30-5.00 med ondt i brystet. Det er som om at jeg på det tidspunkt har ligget rigeligt på ryggen, men min krop er desværre endnu ikke klar til at trille på siden. Det bliver en glædens dag når det lykkes.

Jeg kunne se i morges i spejlet at jeg er begyndt på prednisolon og min første tanke var at havde jeg været mit badedyr, så skulle jeg holde op med at puste nu. Jeg synes det er utroligt så hurtigt forandringen ser. Jeg har fået fortalt af en der har talt med en læge at det er fedt der gør at ansigtet ser større ud. Fedt der fjerner sig fra arme og ben og placerer sig på maven og hoved. Det giver den perfekte barnetegning og stort hoved og krop med tynde arme og ben :-). Nå det er da til at leve med, men jeg frygte når de andre sætter ind.

Palle og jeg har haft en dejlig dag. Vi valgte at køre en tur så jeg ikke fik mere sol i ansigtet. Hvor er der mange smukke bygninger at se på, og jeg holder så meget af at køre turer. Desværre er det ikke noget der sker så meget mere med de benzinpriser der efterhånden er i Danmark. Vi fandt en hyggelig cafè med udsigt over vandet og det var dejligt at være ude sammen som par uden for sygehuset vægge. Eftermiddagen hygge vi sidde og sidde i hver sin seng til en god gang cykelløb :-).

Min iltning er blevet lidt bedre, så jeg håber at jeg snart kan slippe af med iltbrillen igen.

Dagens positive: Dagen, ja hele weekenden har været så skøn og det er dejligt at have det i hukommelsen, når der kommer svære dage igen. Det er så vigtigt at huske at leve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar