Weekendbesøg

Pendulet har svinget idag efter en dejlig nats søvn, hvor jeg har fået sovet meget sammenhængende. Alligevel var kroppen som bly, da jeg vågnede og jeg fik målt at jeg ikke havde feber for det mærkede som om. Jeg havde voldsom kvalme, men det positive er at jeg holdte morgenmaden i mig. Jeg fik hvilet lidt inden jeg fik besøg af Mie med skønne lille Isabella. Hvor er hun bare en dejlig lille pige og hun klarede det så fint at være på besøg selv om hun var ved at være træt. Jeg er glad for at jeg lige fik lov at se hende "live" igen.

Efter frokost gik jeg ud som et lys og vågnede ved at Aksel og Else kom på besøg. Jeg har glædet mig så meget til at se dem og få muligheden for at tale sammen. Det fik mig også til at tænke på hvor hurtigt tingene bliver hverdag for mig. Jeg tænker ikke så meget over at jeg rejser mig og går uden at blive forpustet, men de har jo ikke set mig siden jeg ikke kunne komme på toilettet uden at miste pusten selv om kørestolen blev kørt helt til døren. Kontrasten bliver lige pludselig stor, hvor for mig har det været små skridt dag efter dag. Det glædede mig dybt ind i hjertet at se deres glæde over hvad jeg kan nu. Det giver en følelse af at det her lykkes, selv om vejen er kringlet så lykkes det. Hvor holder jeg meget at de to dejlige mennesker.

Mine nyretal er gået lidt op før første gang i forløbet. Dem skal vi helst have styr på, da lige netop mine nyrer ikke er af de stærkeste. Vi aftalte at jeg sætter væskeindtagelsen op fra 2,5 l til 3 og se om jeg ikke kan skylde lidt.

Dagens positive: Jeg har haft en vidunderlig dag. Hvad kan jeg anden med alt den omsorg der kommer mig i møde. Jeg gik i forhallen, godt nok havde vi kørestolen med som sikkerhed, men jeg brugte den ikke hverken på turen frem eller tilbage. Det er da skønt.