onsdag den 6. april 2011

Fortsat feber

Det har været en hård nat fordi jeg igen fik feber. Det svinger meget hvorvidt at de pamol jeg tager kan holde feberen nede eller ej. Jeg er dog ikke i tvivl om at der er noget der raser i kroppen for jeg er så utrolig træt hele tiden. Jeg sover på alle tider af døgnet og jeg kan ikke engang kæmpe imod. Jeg fortæller mig selv at det må være kroppen måde at fortælle hvad den har brug for, så jeg sover bare.

Lægerne har set på det er der hentet op fra lungerne igår og der er fortsat betændelse i lungerne, selvom jeg i snart 14 dage har fået rigtig meget antibiotika og fortsat får. Men det lader til at være mere sejlivet end som så.

Jeg har tvunget mig selv ud og spise morgenmad og middagsmad og efter hvergang har det kostet en ordentlig en på øjet, men jeg er også nød til at holde mig selv i gang.

Jeg fik taget røngen til middag og der er en lille sammenklap på den ene lunge, men ikke noget alvorligt. Der står forsat også lidt vand, men ikke så meget at jeg endnu skal have lagt et nyt dræn. Jeg er begyndt med c-pap maske her til aften så vi kan få blæst noget luft i mine lunger. Jeg har aldrig prøvet sådan en før og jeg synes det var lidt ubehageligt til at starte med, men omvendt synes jeg at det var rart følelse bagefter.

Dagens positive: Britta skrev at hun og Mette kommer og besøger mig i morgen fra Fyns land :-). Hvor jeg glæder mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar