Ekstra BAL

Det hele udvikler sig ikke lige som jeg har tænkt mig. I stedet for at bliver bedre bliver jeg ringere, men jeg har glædet mig meget til at komme til BAL og få noget af det op om sidder i lungerne. Det kan forhåbentlig hjælpe med til at det hele lettere lidt. Samtidig kan jeg ikke lade være med at smile over at jeg er sluppet af med Sandimmun og fået Prograf istedet for. Disse søde små piller, som ikke lugter - der er som at komme i himlen og jeg behøver ikke at begynde at kaste op kl. 16 fordi jeg ved at jeg skal spise dem kl. 21 :-). Dejligt.

Jeg var meget medtaget af mit BAL i dag og måtte blive længe på opvågning fordi min iltning ikke ville komme op. Jeg fik 15 l ilt men lå på et par og firs. Så prøvede de 3 forskellige masker og det hjælp den op på ca. 88. Da jeg kom tilbage på afdelingen kom feberen igen og jeg var ikke mange sure sild værd. Jeg fik en anden iltbrille hvor der også bliver forstøvet så jeg ikke tørre helt ud i næsen, når der bliver blæst så meget ilt ind.

To læger kom ind og lyttede på mig og fik bestilt røngen på stuen fordi de var nervøse for at de havde lavet et hul på lungen og der var derfor at jeg ikke ilter. Det ville bare være for uheldigt, men samtidig tror jeg på det denne gang. Altså at det kommer til at gå fremad :-)

Da svaret på billede kom viste det sig heldigvis ikke at være tilfældet. Tilgengæld havde jeg en afstødning 2-3, så det kræver behandling. Jeg er hammerne frustreret over at jeg skal i gang med Prednisolon i store mængde, da jeg mente at vi havde en afklaring inden min transplantation, men hvad skal jeg gøre. Jeg er jo nød til at få stoppet afstødningen. Vi starter dog ud med 750 mg og ikke 1.000 så må jeg se hvad der sker. Jeg har fortsat 15 l ilt.

Dagens positive: Jeg fik et uventet og overraskende besøg i dag af Frans og Inge. Det var bare så sødt af dem at tænke på mig med alt det de selv har at slås med. Desværre nåede vi ikke at tale så meget sammen for jeg blev kørt ned til BAL, men jeg ligger og nyder en smuk buket blomster og smiler.