torsdag den 14. april 2011

Barnedåb

Jeg havde ingen undersøgelser i dag, så det har været stille og roligt. Jeg fik cyklet en tur på kondicyklen og har været oppe og sidde i 1½ times tid. Jeg er fortsat ikke så god til at være oppe i en stol ret længe af gang uden at jeg få ondt, men så hjælper det når jeg kommer tilbage og i sengen og får hvilet.

Til stuegang spurgte jeg om muligheden for at få orlov i weekenden, men de vil vist ikke af med mig. De ville gerne se hvordan mit BAL kommer til at forløbe. Samtidig var mine levertal steget igen, så vi skal have nye prøver i morgen. Jeg har bare svært ved at se hvad de snart skal fjerne med hensyn til levertallet for jeg har efterhånden ikke noget medicin tilbage. Det eneste jeg kan komme i tanke om er, at de erstatter Sandimmun med noget andet. Heldigvis er påvirkningerne kun lavt, hvor jeg har kvalme og jeg er endnu ikke begyndt opkastninger endnu. Jeg tror der efterhånden er styr på meget af væsken i kroppen, for min vægt er på et kg mindre end ved indlæggelsen og 6 kg mindre end for 14 dage siden. Jeg synes ellers at jeg spiser hele tiden, men det suser lige igennem mig :-).

Jeg har haft tudetur igen idag. Jeg savner Frederikke så ubeskriveligt meget og ved hvor svært hun har det og alle de kampe hun er nød til at kæmpe alene uden hendes MOAR. Det er hårdere vilkål, når man er 14 år og alle homonerne raser. Jeg er så glad for at hun er så heldige at have to så gode veninder som Louise og Charlotte. Det hjælper mig lidt, når jeg bare har lyst til at give hende et stort kram og trøste.

Jeg har aftalt med Palle at han bliver på Fyn i weekenden. Jeg synes ikke at han skulle bruge alle de kræfter på at komme til København igen, når jeg måske skal være her i påsken også. Så er det bedre at vente.

Dagens positive: Jeg har kunne med godt samvittighed kunne se barnedåb. Det er så hyggeligt og jeg kan ikke undgå at blive godt i humøret. Det er jo dejligt med glade mennesker og skønne unger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar