Så er det sidste dag med pulskur og jeg kan mærke lidt bedring - ikke de store skridt fremad men de små er også velkommen. Ilten er sat ned fra 18 til 15 l og min iltning er kommet over de 90. Jeg har fået fuld effekt af mit skift til Prograf og har ingen opkastninger mere og jeg er begyndt at spise igen. Ikke at det er meget mere en youhurt og lignede - jeg er vist bedre til at tale om hvilken mad jeg kunne tænke mig når jeg kommer hjem :-), men bare det at spise uden at skulle smage på det to gange er dejligt.
Jeg nåede at blive lidt hys da lægen var ved mig i dag fordi han kom med nedtrapningsplanen for prednisolon. Den del var også som det skulle være indtil han sagde og så slutter vi på 5 mg. Det mente jeg ikke der kunne være tale om eftersom jeg har en klar aftale med Marin Iversen om at jeg ikke skal være i vedvarende behandling. De har tid nu til at finde en løsning, så jeg ikke kommer i så kraftig afstødning igen pågrund af medicinering igen. En løsning der skulle have været klar allerede inden min transplantation. Det gør mig ked af, at der skal bruges så mange kræfter på noget der skulle have været styr på.
Jeg skal ikke til planlagt BAL på tirsdag for det er ikke normalt to uger i træk. Det var en udtagelse de lavede fordi jeg blev så dårlig og det viste sig jo også at være rigtig da jeg gik fra 0 til 3 på en uge. Så de springer min 6 uger over.
Dagens positive: Jeg må glæde mig over at det trods alt gå fremad og jeg forhåbentlig snart kan komme hjem til min dejlige familie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar