Fodbold og fransk hotdog.

Der er tidspunkter som idag, hvor jeg ønsker af hele mit hjerte at jeg kunne tåle prednisolon. Disse første dage hvor bivirkningerne ikke er startet er som at blive født på ny. Jeg drøner rundt på Riget som en hoppebold, der ikke er til at styre.

Palle og jeg blev enige om at benytte os af det gode vejr og komme ud. Glædes tårerne fik frit løb, da jeg gik selv fra afdelingen på 15. sal til parkeringspladsen og mærkede vinden i ansigtet.  Vi havde taget kørestol og ilt med, så vi kunne mødes med Gitte og Frank ved en kunststofbane ved Parken, hvor deres søn Anders skulle spille fodboldkamp. Vi fik set 2. halvleg og de vandt :-).

På vejen tilbage blev vi enige om at "spise ude". Så vi lavede pitstop ved pølsevognen med fransk hotdog. Mums det var lige hvad jeg havde lyst til. Gitte og Frank havde deres lille barnebarn med i barnevogn og han var bare så sød. Han blev nok sulten af at vi andre skulle spise, så han fik mulighed for at indtage flasken på min stue og så meget veltilfreds ud efter den og en ren bleg - det kan man jo ikke fortænkte ham i :-).

Vejret var simpelhen vidunderligt og solen varmede så dejligt. Lidt for dejligt. Jeg havde læst at jeg skulle passe på min hud efter transplantation og jeg havde taget pudder med god faktor i, men det var ikke nok. Jeg ligner en kogt krabs i hoved, så det har jeg måtte lære i dag, at skal jeg være i sol på den måde så skal jeg anvende helt andre faktor.

Dagens positiv: Jeg tror mit indlæg taler for sig selv. Jeg har haft en fantastisk dag og jeg har måtte knipe mig selv i armen for at forstå at det var i går at jeg lå i seng og ingenting kunne. I dag har været flere skridt frem.....