Palle tog tidligt hen i firmaet i morges og skrev at han ville tage rundstykker med hjem. Jeg blev derfor enig med mig selv om at trække tiden med at ringe efter blodprøvesvar til efter mit bad. Jeg var også lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have svarene fra min egen læge eller sygehuset. Dog ville jeg selv følge op på det, så jeg kunne komme så hurtigt som muligt i behandling, hvis det var.
Palle havde taget en håndværker med brunsviger med. Det smager jo fantastisk, sådan en klappet sammen, men det skal man vel være fynbo for at forstå. Svend kom forbi i løbet af formiddagen og havde en lås med til afprøvning og det kunne godt blive den løsning vi vælger. Den havde fjernbetjening, så jeg kan låse og låse op til yderedøren fra min seng og så talte de om at sætte kamera op så jeg på fjernsynen kan se hvem der er udenfor døren. Smart.
Derefter fik jeg ringet til lægen. Mit CRP tal var oppe, så der var ikke anden at gøre end at få pakket igen og så vente på ambulancen. Det blev besluttet at jeg skulle omkring akutmodtagelsen på OUH. Jeg ville helst have været direkte på J1 for jeg havde hørt at det godt kunne være frustrende at være på AMA. Jeg må så sige at mine bekymringer blev gjort til skamme. Jeg fik lov at få enestue og de var meget hurtige til prøver og undersøgelse og 1½ timer efter ankomst var jeg i behandling med antibiotika. Sygeplejersken ville vide om jeg havde sukkersyge for mit tal var meget højt. Det sagde jeg nej til men jeg måtte lige spørger om det havde indflydelse hvad jeg havde spist for så lå der en god fed sukkerfyldt brunsviger i min mave. Det havde det så men det ville holde øje med det. Nu skal de jo ikke finde på noget sjovt for mine søde ting er den eneste grund til at jeg ikke er helt afpillet. Der skal tages prøver mandag.
Palle nåede at hente Frederikke på skole så hun kunne nå at sige farvel inden jeg kørte for jeg synes ikke at hun skulle komme hjem fra skole og jeg bare var væk. Mor nåede også lige at komme ind af døren mens jeg var på vej ud. Jeg er meget afklaret med det hele for jeg har jo hele tiden regnet med at jeg vil få en masse ud og ind fra sygehuset. Dog havde jeg håbet på lidt længere tid hjemme, men jeg kunne jo endelig godt mærke hvad klokken var slået.
Omkring kl. 19.30 blev jeg overflyttet til J1 stadig på enestue men dog ikke min stue 2. Det er velkendt at komme her og jeg kender alle og de kender mig. Vi skal mandag se på om jeg er stabiliseret, så jeg måske kan komme hjem og fortsætte behandlingen der. Det vil være dejligt.
Dagens positive: Det er rart at jeg så hurtigt er sat i behandling, så jeg kan få vendt udviklingen hurtigst muligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar