Det lykkes at komme hjem og det er underligt at ligge i min egen seng og se ud af vinduet og opdage at jeg endnu engang har oplevet årstiden skifte uden at jeg har været hjemme. Da jeg blev transplanteret tog jeg til Riget i vinterstøvler og kom hjem i maj, hvor alt var sprunget ud. Nu forlod jeg vores hjem mens det var sommer og tomaterne stod på uden for vinduet med alle sommerblomsterne i krukkerne - nu er efteråret kommet. Det har været et forvirrende år.
Jeg føler mig mere hjælpeløs nu end jeg gjorde på OUH. Min verden var min stue og jeg havde ikke prøvet en hverdag udenfor den. Her er jeg vant til at bevæge mig rundt i vores hjemmelige omgivelser, men kan ikke og skal etablere en verden uden fra de få kvm der er omkring min seng. Jeg har det lidt lige som da Frederikke blev født og jeg kom hjem fra sygehuset. Jeg kan huske at jeg sad mig ned og tuede og kunne ikke finde ud af noget som helst for alt var helt anderledes. Dengang som nu vil hverdagen hurtigt indfinde sig.
Jeg har haft de første besøg fra hjemmeplejen. Det er underligt, at det skal være en del af hverdagen, og jeg bliver puttet til nat. Palle havde fået fortalt at kommunen er blevet gjort opmærksom på at der skal være så få udskiftninger i personalet som muligt, så det håber jeg kommer til at fungere, for det er ikke til at skulle blive ved med at fortælle om rutiner og samtidig have luft til bad.
Dagens positive: Det er dejligt at ligge i min egen seng igen efter næste at have været væk i 3 måneder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar