lørdag den 29. oktober 2011

Et dyk

Jeg har måtte trække stikket ud i dag og konstatere at jeg nok er kommet ind et døgn for sent. Jeg har været meget skidt og har sovet det meste af dagen. Jeg har ikke haft luft til at spise og drikke, så jeg har fået væske med drop. Jeg blev enig med Palle og at han ikke skulle komme før i morgen for der var ingen grund til at han sad her, når jeg helst ville sove og ikke havde luft til at føre så meget samtale.

Jeg har endvidere haft mange smerter fra ryggen og den ene sygeplejerske har forsøgt at give lidt massage og så har jeg fået varmepude. Det har hjulpet lidt, men det er ikke for godt.

Det er lidt bedre med lufte her til aften hvor jeg har fået lidt at spise, så jeg håber nu at det vender. Jeg bliver bare så sur på mig selv, når jeg når at blive så skidt, selvom jeg godt ved at jeg ikke kunne gøre andet end at vente på svarende på prøverne. Selvfølgelig kunne jeg havde bedt om at de var taget noget før. De her dage kan jeg godt undvære og de kræver et stort mentalt arbejde. Jeg glæder mig så over i min træthed at jeg kan sove en ekstra time i nat.

Dagens positive: Jeg har lige læst at Pia er på vej på Riget til transplantation. Jeg blev så glad og håber alt det bedste for hende og hendes familie. Pøj Pøj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar