Dagen kan hurtig blive en anden end man regner med. Jeg synes at jeg har haft en god dag angående luften og jeg fik trænet godt først på dagen.
Efter frokost lagde jeg mig til at sove for at være frisk til Jeanette ville komme til aftensmad. Jeg blev vækket af en læge, som havde talt med Riget og jeg skulle overføres akut dertil. Jeg synes nu det var lidt hovedkulsk og jeg prøvede at tale mig til at vi kunne vente til i morgen. Jeg havde glædet mig sådan til besøg og hun havde lavet mad til mig. Det var ikke noget at gøre så det var bare med at få pakket og vente på at blive afhentet.
Jeg kunne ikke rigtig blive klog på hvorfor det hele skulle gå så hurtig for jeg synes at jeg har det okay, men de talte om levertal og blodplader, men det hele var noget forvirret noget. Jeg må vente og så hvad der sker i morgen.
Jeg er nu installeret på Riget og til min skræk har jeg fået min polske ven som sidekammerat, så det er ikke min dag idag og jeg kan se frem til en nat med en masse larm.
Dagens positive: Jeg håber på at jeg måske kommer hurtigere tilbage til Fyn, hvis jeg er heldig at de måske laver BAL på mig allerede fredag. Jeg kan da have lov at håbe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar