Rehabilitering

Efter en rolig dag i går hvor jeg synes jeg havde fået en god snak med kommunen om at jeg snart kom hjem, så vente bøtten idag. På afdelingen tog de kontakt til Assens for at tale om rehabilitering i Vissenbjerg og pleje etc. når jeg kom hjem. Der var ingen problemer med at komme til Vissenbjerg og der var mulighed for at det allerede kunne blive sidst på ugen. Jeg blev utrolig glad, men ville så vide hvad der var besluttet løsningsmæssigt i forhold til hjemme. Svaret havde været at det ville de vurdere på når jeg var i Vissenbjerg.

Jeg kunne bare slet ikke overskue det og begyndte at stortude, for så ved jeg godt at det bliver mig der kommer til at stå med kampen senere. Jeg har meldt ud at såfremt der ikke ligger en helt klar køreplan for hvordan det skal fungere når jeg er hjemme, så skal jeg ikke til Vissenbjerg og jeg bliver liggende her indtil det er klar. Jeg kan slet ikke se hvad de skal vurdere for jeg har brug for hjælp til det hele. Det gør mig så ked af det at det skal være sådan at der bliver sat spørgsmålstegn ved mig for jeg ville give hvad som helst for ikke at ligge nogen til last og få lov at leve normalt.

Jeg kommer jo ikke til at springe rundt fordi jeg bliver sendt til genoptræning. Den optræning skal jeg bruge, når jeg igen bliver indlagt med infektioner og de vil komme som perler på en snor det næste år indtil Mabtheraen er uden af kroppen og mit immunsystem kommer til at kunne bare lidt selv.

Jeg bliver så træt af de negative ting, og jeg kan mærke at jeg ikke har overskud til det og det er kampe jeg ikke er klar til. De få mentaleressourcer jeg har er jeg nød til at brug på at holde hovedet ovenvande ellers er slaget tabt. Det kan godt være at jeg er nærtagende, men det fylder bare så meget i mit hoved hvordan hverdagen bliver hjemme, og det er vigtigt for mig at vide, hvordan det kommer til at foregår med pleje og badning etc. Jeg kommer til at være meget selv i hverdagen, hvor jeg ikke har mulighed for at trække i en snor hvis jeg er tørstig eller sulten og jeg kan ikke selv sørger for det.

De har lovet fra afdelingen at tage fat i det igen i morgen og så må vi se. Jeg flytter mig ihvertfald ikke før der er styr på det.

Jeg har nogen brystsmerter hertil aften når jeg trækker vejret ind. Jeg ved ikke om jeg har fået noget i klemme i mine forsøg på at lave maveøvelser, men jeg har valgt at se tiden an og se om det ikke går over. Jeg kunne ikke lade være med at smile over at vi skulle måle mit blodtryk midt i landskampen. Det kan jo godt påvirke tallene lidt.

Dagens positive: Det hjalp på mit humør at Palle kom til aften og vi spiste sammen og vi glædede os sammen over at det lysner med at vi snart kan være under samme tag.