lørdag den 22. oktober 2011

Guleærter

Vi sov længe idag helt til efter kl. 8. Det kunne Palle ikke forstå for han vågnede normalt omkring kl.7 - jeg mente nu at det var fordi jeg lå ved siden af at han sov så godt.

Det fungerede rigtigt godt med at komme i bad idag og jeg kan mærke at rutinen begynder at komme og dende der badede mig var meget effiktiv, så jeg ikke nåede at få ondt. Palle benyttede tiden mens jeg var i bad til at jeg fik rent sengetøj, så det var skønt at komme tilbage seng. Kort efter kikkede Jeanette og Else forbi og det er så dejligt med hyggesnak i hjemmelige omgivelser.

Jeg er begyndt at spise mere. Fra jeg på sygehuset kunne spise et halvt stykke rugbrød, kan jeg nu klare næste tre halve og jeg er meget stolt, og der skal nok komme lidt sul på kroppen nu.

Palle er meget kreativ. Jeg har lavet et rullebord til mig på hjul med trådkurve under som jeg kan have ved siden af min seng så der komme lidt mere struktur på det hele. Samtidig er han ved at undersøge muligheden for en nøgleboks med kode eller eventuelt kodet dørhåndtag, så jeg ikke skal ligge for åben dør hele dagen, når jeg er alene. Det tror jeg bliver en god løsning.

Her til aften har jeg fået min livret. Jeanette havde lavet guleærter til mig og jeg er så forspist at min mave har dobbelt størrelse. Det var en dejlig aften med Carsten, Jeanette, Else og Aksel.

Dagens positive: Det var fantastisk at smage guleærter igen og jeg glæder mig allerede til i morgen for der er rester og det gode ved guleærter - de smager endnu bedre på anden dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar