Jeg slider på mine omgivelser i øjeblikket og jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad der er det rigtige at gøre. Jeg føler mig endelig lidt som en egoist for som situationen er nu, er til min fordel, men på bekostning af dem jeg holder af.
Det er så tydeligt i både min mors og Palles adfærd at de er trætte, og jeg har prøvet at tale med mor om at bede om hjælp til pleje af mig fra kommune, men hun slår det hen med at det er jo ikke så galt. Jeg kan bare se at det slider - alle de små ting bliver til store og jeg vil ikke være en del af at ødelægge dem bare fordi det er det mest bekvemme for mig.
Det er bekvemt. Jeg kan få bad når jeg gerne vil og jeg skal ikke skynde mig og tabe pusten. Alt foregår i mit tempo og aftalt fra gang til gang på det tidspunkt af dagen hvor jeg har flest ressourcer til det. Hvad kan jeg forlange mere? Mit alternativ er på bestemte tidspunkter, med forskellige hjemmehjælpere, hvor jeg skal bruge kræfter på at forklare hvordan det skal være, og samtidig have en tidsplan som skal overholdes. Sidst men ikke mindst kan jeg få bevilliget et bad om ugen. Jeg tænker tit på om dem der beslutter disse ting selv synes om kun at få et bad om ugen ?.
Mit selvværd er ikke hvad det var engang. Det kan ikke undgås at påvirke, med alle de begrænsninger der lidt efter lidt har indfundet sig i mit liv. Jeg tror ikke dette selvværd vil vokse i en situation hvor det ikke er muligt for mig at være nogenlunde præsentabel. På den anden side er det en lille pris at betale for en nærmestes velbefindende. Jeg synes det er svært.
Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan stå alene under bruseren og bade selv.....
Dagsens positive: Hmmm den er svær for jeg er en tudemarie idag, men jeg glæder mig til en hyggeaften med Palle. Frederikke skal til SjovFredag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar