tirsdag den 8. februar 2011

Det bedste først.

Min mor kom tidligt for at give mig bad inden Tanja og hendes mor kom til formiddagskaffe. Vi kom til at grine af hvordan vi spiser en kanelsnegl. Både Tanja og jeg spiste den udefra, så vi gemte midten med glasur til sidst, da vi begge synes at det var det bedste.

Det fik mig til at tænke på filmen: "Remember me". Pigen i filmen bestiller desserten først, fordi hun mener at hun ikke vil gemme det bedste til sidst, da der er den risiko at hun går glip af den. På samme måde synes hun at vi skal leve livet - følge det vi gerne vil og ikke blive ved med at gemme og udsætte, med risiko for at det ikke bliver. Jeg kan rigtig godt lide den tankegang, selv om jeg fortsat gemmer midten af sneglen til sidst :-).

Det er forøvrigt et fantastisk film, og den kan klart anbefales.

Dagens positive: Jeg har fået ringet til DATS for at høre omkring teatersommerlejr til Frederikke. Det er så rart, når der lige bliver sat flueben ved noget som jeg har blevet ved med at glemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar