Mette og Kristine kom her sidst på eftermiddagen og så var der ellers dømt hårstyling og lægning af makeup. Det var første prøvning på Frederikke til hendes konfirmation. Det lader til at vi ramte rigtig første gang. Både mor og datter var enige om at den sad lige i øjet.
Jeg blev helt rørt, både ved tanken om den store dag og hvor sød hun bliver, men følte også den frygt jeg bære inden i - frygten for hvis jeg ikke kan være der den dag.
Jeg håber indeligt at jeg når at få opkaldet, så jeg kan være hjemme igen til den store dag. Jeg ved godt at det ikke betyder noget for Frederikke om jeg er i kørestol eller ej. Bare jeg er der.
Dagens positive: Min mor havde lavet kartoffelmos til aftensmad. Mums så kender jeg ikke mine begrænsninger :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar