onsdag den 9. februar 2011

Blodprøver

Igen fik jeg lavet rod i det. Jeg skulle til lægen og få taget blodprøver og da vi holdte på parkeringspladsen fik jeg set på prøvesedlen. Til min skræk opdagede jeg at det var den forkerte, som jeg havde taget med. De var nu søde, da jeg ringede og sagde at jeg blev forsinket, da jeg måtte hjem og foretage en bytning, og jeg var heldig at mor var med til at hjælpe mig med at få fundet den frem.

Det lykkes og jeg kunne kravle hjem under dynen. Jeg har været mentalt træt i dag og det er højst sandsynligt derfor jeg laver koks i det. Det er ikke sådan at jeg er ked af det eller føler at verden er sort - det er mere en tomhed.

Dagens positive: Jeg har bestilt billetter til Frederikke, mor og jeg til at se "Den indbildte syge" i Fredericia Teater. Den er på turne fra Folketeateret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar