Det var dejligt med en aften alene hjemme med Palle, hvor der var tid til rigtigt at få talt sammen. Verden ser meget lysere ud idag efter jeg brugte dagen i går på at stortude. Det er utroligt som det giver luft og mod på at komme tilbage i kampen. Jeg tror endelig at det gælder os begge to.
Jeg har ikke helt besluttet mig til hvad jeg gør omkring den personlige pleje. Det er et svært skridt at tage, at skulle plejes af fremmed mennesker, som dog stadig kan være ansatte fra byen, som jeg kan møde i andre sammenhæng. Jeg tror endelig bare det er en modningsproces, på samme måde som da jeg skulle begynde at bruge rollator og senere kørestol. Det tog også en tid for mig at acceptere det uundgåelige.
Det er en fornøjelse at se ud af vinduet i dag. Solen skinner og Palle bliver 43 år i dag. Vi er blevet enige om ikke at holde noget for det tager så mange kræfter, og så må vi se i næste måned, når jeg fylder 40 år. Jeg har lige en måned mere, hvor jeg kan fortælle ham at han har en kone i 30'erne og jeg har en mand på vej til 50. Ti hi. Humor er en god ting.
Dagens positive: Jeg skal ud og spise og jeg har fået et buket roser af Palle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar