Jeg har igennem længere tid gerne ville et smut til Hornsyld og se min niese spille håndbold, men det skulle også passe sammen med at det kunne blive en weekend, hvor der ikke var noget andet på programmet til at tage kræfter. Jeg synes endelig selv at jeg var rimelig okay i dag, så jeg tog afsted med 9 tiden. Derved var der også tid til at få talt lidt sammen inden kampstart kl. 13.
Det er skønt når et ungt menneske brænder for en aktivitet, det er uanset om det er håndbold som det er for Camillas vedkommende eller teater som er Frederikkes store lidenskab. Bare det at have en ting, som fylder en med glæde.
Jeg havde endelig ikke forventet at det ville give problemer luftmæssigt at være i hallen, men først i anden halvleg kunne jeg mærke at fugten fra spillerne og tilskuerne gjorde at jeg lige måtte sætte ilten lidt op. Det er vist ved at være alt forlænge siden at jeg har været i en hal. Jeg havde glemt larmen fra uret når en halvleg er slut. Hold da op det kan da gøre enhver kandidat til tinitus. Ti hi det er vist sundt at jeg kommer ud af min osteklokke engang i mellem.
Desværre tabte de kampen, men så er der da noget at arbejde med til træning i næste uge :-).
Nu er jeg meget træt og kroppen gør vanvittig ondt, men jeg trøster mig med at alt her i livet har en pris og der er nogen ting, som bare er prisen værd.
Dagens positive: dejligt at se min bror og familie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar