mandag den 14. februar 2011

Indlæg til skole

Jeg fik talt med hudafdelingen på OUH i fredags for at se om de kan finde de billeder, som blev taget af mig, mens jeg havde nældefeber. Billederne skulle bruges til undervisningsformål, og jeg kom til at tænke på at de kunne være fine og have med, når jeg skal fortælle i faget sygdomslære på AMO-Fyn den 1. marts. Afdelingen ville undersøge det og vende tilbage. Jeg krydser fingre.

Idag har jeg taget hul på at få styr på dias og få lidt struktur i hvad jeg ønsker at fortælle og hvad jeg mener kan bruges af andre. Jeg glæder mig rigtig meget og fornemmelsen af at kunne bruges til noget igen er simpelhen fantastisk. Det er blandt andet sådan noget her og tilsvarende, som jeg håber at få flere kræfter til at gøre, når jeg er igennem en transplantation. Det bliver også dejligt, når jeg selv kan tage afsted for nu er jeg nød til at have ledsager med. Hurra for min dejlige, fantastiske mor. Jeg håber at jeg engang ud i fremtiden får mulighed for at give tilbage noget af alt den hjælp jeg har modtaget.

Dagens positive: Min lille nevø Nicolei, synes at jeg var den klogeste faster, der fandtes fordi jeg på stående fod kunne svare på hvad D-dag var. Det stiver jo lige selvtilliden lidt af - selvom han mente at det skyldtes at jeg tiltræk bøger, som en magnet :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar