Frederikke og jeg var nede i byen og få købt ind til skolestart. Det er sidste gang at jeg skal derned og gå uden min rollator indtil jeg får noget mere luft igen. Det var hyggeligt lige at have lidt tid sammen hende og jeg. Da vi kom hjem fandt vi ud af at der er gået ret koks i hendes skolestart for jeg havde hele tiden troet at hun skulle starte mandag i uge 33. Det viser sig at hun skal starte torsdag i 32, men uge 32 er hun tilmeldt sommerskole på Oure Efterskole. Jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at de afholdte et sommerkursus, når folkeskolen startede. Det betyder at hun kommer til at komme to dage forsent i skole i år. Det er der ikke noget jeg kan ændre på nu.
Der kommer et skuespillerkursus til oktober i Roskilde til oktober, som hun gerne vil med til. Jeg aftalte med mor og vi kunne tage med hende og leje et værelse på vandrehjem, så kan mor og jeg tage ud og opleve noget mens hun bliver klogere i skuespillerkunsten. Jeg må se om hun kan få dispensation igen og om der er plads.
Jeg fik zoneterapi i dag igen for første gang siden min transplantation. Uha det havde mine fødder savnet og jeg kunne godt mærke at jeg var meget øm flere steder - særlig omkring mit immunsystem.
Jeg har fået styr på min kuffert til i morgen, så jeg kan komme afsted fra morgenstunden til Riget. Jeg har besluttet at køre selv også denne gang, så kan jeg komme hurtigere hjem fredag og skal ikke vente på transport.
Dagens positive: Det var skønt at se Frederikkes ansigt da hun opdagede at hun er vokset hen over sommeren, så det er lykkes for hende at blive højere end hendes mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar