søndag den 24. juli 2011

Altså den svamp

Det er rart at være hjemme igen, selvom det er et fuldtidsjob at få gang i alt min medicin - blande og klargøre, afvaskning, døgnurinopsamle, doseringer etc. Desværre fik jeg igen opkastninger efter jeg havde taget min inhalation hertil morgen, efter det ellers gik godt i går aftes.

De ringede til mig fra Riget med nogen specielle blodprøver jeg skal have taget torsdag. Prøverne kan kun analyseres i København og det skal ske ret hurtigt efter de er taget. De synes ikke at jeg skulle tage hele til Kbh. for at få dem taget, så vi blev enige om at jeg tager til OUH i stedet for egen læge. Jeg skal den næste periode have taget prøver to gange om ugen så de kan følge. Min immunsystem har det ikke så godt og det skal helst i gang med at arbejde så svampen kan bekæmpes.

Jeg tror at mine opkastninger skyldes at det medicin jeg få ind genere mig meget i brystet og det får mig til at hoste. Hvis jeg så ikke holder mig i ro, så tager hosten til og jeg kommer til at kaste op. Hertil aften prøvede jeg at holde mig i ro bagefter og så gik det meget bedre. Jeg er nød til at få det til at fungere, ellers er det tilbage på Riget igen og jeg tror ikke de har så meget muligheder at prøve med.

Dagens positive: Tour de france er slut og jeg har vundet håneretten det næste år over Palle. Vi plejer at sætte hver vores tour hold og vinderen får håneretten - behøver jeg at nævne at jeg er forsvarende mester :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar