Det fungere bare ikke i øjeblikket. Igen i morgen måtte jeg igang med at kaste op og jeg får svære og svære ved at få luft. Jeg mærkede det særlig da jeg var på OUH og få blodprøver i morges for jeg parkerede, hvor jeg har holdt siden min transplantation. Jeg måtte give op og erkende at jeg ikke havde luft til at gå distancen, så det var tilbage og flytte bilen til den anden side af bygningen, hvor jeg fik en meget mindre gangdistance. Jeg var ved at tude af frustration. Pludselig kunne jeg mærke de begrænsene bånd omkring mig igen, hvor jeg skal planlægge i etaper forud for mine handlinger. Jeg er virkelig blevet slået tilbage med fuld kraft.
Det gjorde ikke situationen bedre at jeg snart ligner en hulet si. På Riget tog det 4 stik at få lagt en venflon og idag tog det tre stik at få taget en blodprøve og det er endda af personale der ikke laver andet.
Jeg havde fået flyttet min træningstid til over middag, men også her sætte begrænsningerne ind. Jeg måtte opgive at cykel det jeg plejer - dog var det positivt at jeg kunne træne med samme antal vægt, mens jeg trænede ben.
Jeg fik talt med Riget i løbet af eftermiddagen, og de vil have mig indlagt igen torsdag. Jeg skal stoppe med Ambisome med det samme og så skal jeg over og lære og blande og at give medicin via venflon. Jeg spurgte om det ikke kunne lade sig gøre at jeg fik et CVK i halsen i stedet for, men det kunne desværre ikke bruges. Jeg kan ikke umildbart se mig ud af hvordan de finder steder til at indsætte en venflon i mine arme, for hvis det lykkes så plejer det ikke at holde mange dage. Nå, den tid den sorg.
Jeg har vist været lidt sortseer her i eftermiddags. Jeg er frusteret og ked af det og er træt af at der skal arbejdes med mig hele tiden. Tiden har været så kort og jeg synes næste ikke jeg har fået lov at nyde før jeg bliver sendt tilbage, hvor overvejelserne om rollator og kørestor er muligheder, som kommer med i tankegangen. Samtidig ved jeg godt at jeg kun har en at takke for tingenes tilstand - nemlig mig selv. Jeg ville gerne have det hele med og jeg ville heller ikke stå som hysterisk. Det er dyre lærepenge, og jeg håber bare at de ikke har været for dyre.
------------
Jeg havde endelig skrevet færdig for i dag, men så ringede de fra OUH for at fortælle, at de havde fået svar på mine blodprøver fra i morges. Jeg har forhøjet CRP tal med 43 - svarende til en god gang influenza :-) og mine lymphocytter stod for lavt. De anbefalde at jeg ringede med det samme til Riget. Så var det til telefonen igen og tale med dem derover. Vi blev enige om at der var ingen grund til at jeg tog til København nu til aften for der var alligevel ingen læger der rigtig fik set på mig før i morgen. Så jeg skal ringe derover i morgen kl. 8.30 og så må vi se hvad de så siger.
Dagens positive: Jeg har fået min dejlige datter hjem efter 14 dage. Hvor har jeg savnet hende og jeg nød hendes snakken om alle hendes oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar